Enneagram Type 3: Udretteren / Motivatoren / Afslutteren
Klik her for at vælge type
Enneagram type 3 er flittige og effektive mennesker, som er optaget af, at nå deres mål. De har behov for, at være succesfulde og har derfor udviklet fleksible evner til lat tilpasse sig forskellige situationer.
Enneagram type 3 har et meget højt aktivitetsniveau. De taler ofte hurtigt og kan have mange bolde i luften ad gangen. De glemmer ofte at tage hensyn til sig selv, fordi deres opmærksomhed er rettet mod alle de opgaver der skal udføres og mål der skal nås. Det medfører at treere når at kollapse, inden de opdager, at de kunne have brug for en pause.
Deres målorienterede holdning til livet afspejles også i deres let fremadrettede kropsholdning "med næsen ude i næste mål". Mange treere får problemer med ondt i lænden som ældre af samme årsag.
Bidrager med:
Enneagram type 3 er effektive og utroligt gode til at skabe netværk og kontakter, så de altid ved hvem de skal trække på. Så selvom de har svar på det meste, kan de hurtigt få assistance hvis der er noget de ikke lige ved.
Trives bedst med:
Enneagram type 3 trives bedst med konkurrence og højt tempo. Det er også godt med synlige belønninger og anerkendelser, så som udnævnelser, prisoverrækkelser og månedens sælger.
Ressourcer:
- Effektive
- Mange bolde i luften
- Fleksible
- Skaber netværk
Ændring ved stress:
Når Enneagram type 3 er følelsesmæssigt pressede eller føler sig handlingslammede, oplever de at det er svært at prioritere – alle opgaver bliver lige vigtige og er svære at afslutte.
Ændring ved tryghed:
Når Enneagram type 3 føler sig ressourcefulde og trygge ser de mere realistisk på opgaverne i forhold til den tid og de ressourcer, der rent faktisk er til rådighed. De tager sig tid til at analysere.
Du er muligvis enneagram type 3, hvis du kan genkende følgende:
- Du er optaget af at præstere og være produktiv.
- Det vigtige for dig er at nå mål, udføre opgaver og opnå resultater.
- Det er vigtigt for dig at være en succes – at undgå fiasko.
- Dit hjerte ligger i arbejdet og du identificerer dig med dit job – du er hvad du gør.
- Du har nemt ved at tilsidesætte dine følelser og oplever at du har for lidt tid.
- Du er god til at spille spillet og tage den rolle der skal til, for at nå dit mål. Du har så kaldte "Kamæleon-evner"
- Du har svært ved ikke at lave noget, og slapper af med de daglige gøremål, ombygning eller andre projekter.
- Du yder en fantastisk (og på længere sigt totalt udmattende) arbejdsindsats.
- Du er rigtig god til at motivere andre, og er en god rollemodel.
Din personlige udviklingsvej:
Enneagram type 3 s udviklingsvej går gennem at slippe sin fiksering på at gøre et godt indtryk og i stedet være ærlig over for sig selv og andre omkring hvad de kan magte. Vejen er desuden at tage kontakt til sine følelser og arbejde med at tro på, at man er elsket, uanset om man er en succes eller ej. Herigennem vil Treeren opleve at få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor Treeren ved, at alt går i den rigtige retning, og det er ikke op til den enkelte at sørge for det hele. Det er ok at være den man er.
Passion: Bedrag
Fiksering: Forfængelighed
Særlig evne: Ærlighed
Essens: Håb
Få en Enneagram indikator på hvilken Enneagramtype du er. Personlighedstesten findes både som en gratis Enneagram personlighedstest og som en fuld Enneagram personprofil med mulighed for en personlig tilbagemelding og Coaching på netop din profil.