Enneagram Type 6: Realisten / Skeptikeren / Loyalisten

Divider
Karakteristika:

Enneagram type 6 er skarpsindige og loyale mennesker, som er optaget af at analysere og overveje for og imod.

De har fokus på hvad der kan gå galt, for på den måde at kunne sikre sig imod det. De har ofte udtænkt op til flere nødplaner og har altid et plaster i tasken eller en paraply i bagagerummet, hvis nu det skulle begynde at regne.

Seksere har en evne til altid at kunne tage det modsatte synspunkt af hvad de andre tager, for at skabe ligevægt eller modvægt. Det bliver synligt i deres ofte asymmetriske kropsholdning. Type seks har tit en lidt tør humor. De er eksperter i ironi og er også gerne selvironiske.

Bidrager med:

Enneagram type 6 er gode analytikere og forholder sig til situationen eller emnet indtil alle vinkler er tænkt igennem. De har en særlig evne for at læse mellem linierne og det betyder at de hurtigt opfanger skjulte dagsordener.

Trives bedst med:

Enneagram type 6 vil gerne værdsættes for deres analytiske sans og trives godt i et miljø hvor der er plads til sund skepsis.

Ressourcer:

  • Skabe ligevægt
  • Analyserer
  • Ser mange vinkler
  • Ironi og Humor


Ændring ved stress:

Når Enneagram type 6 er pressede og føler sig truet bliver de mere aktivt handlende og når en masse, som de får anerkendelse for, men de frustreres over ikke at få tænkt tingene ordentligt igennem.

Ændring ved tryghed:

Når Enneagram type 6 er trygge og tillidsfulde har de nemmere ved at slappe af og stilne tankerne. De får fokus på det positive og nyder helheden.

Du er muligvis enneagram type 6, hvis du kan genkende følgende:

  • Du analyserer ofte alle konsekvenser før du træffer en beslutning.
  • Du tager ofte det modsatte standpunkt for at skabe ligevægt eller modvægt
  • Det er tit du forestiller dig hvad der kunne gå galt, for at kunne gardere dig imod det.
  • Autoriteter er et emne i dit liv. Enten tror du på dem eller også gør du oprør mod dem.
  • Du identificerer dig med sagen og kæmper for de svage i samfundet.
  • Du tager ofte dig selv i at spekulere på om din beslutning nu også var den rigtige.
  • Du leder efter de skjulte dagsordener og motiver, som eventuelt påvirker et samarbejde.
  • Du er meget trofast og støttende over for dine venner og / eller familie.


Din personlige udviklingsvej:

Enneagram type 6 s udviklingsvej går gennem at slippe sin fiksering omkring at tvivle på såvel sig selv som andre. Dette sker gennem at udvikle tillid og dermed have mod til at gøre det modsatte af det, som tankerne ellers vil. Herved oplever Sekseren at få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor der er en tro på at alt går godt, og at der er en overordnet positiv hensigt bag alt hvad der sker.

Passion: Angst
Fiksering: Tvivl
Særlig evne: Tillid
Essens: Tro

Få en Enneagram indikator på hvilken Enneagramtype du er. Personlighedstesten findes både som en gratis Enneagram personlighedstest og som en fuld Enneagram personprofil med mulighed for en personlig tilbagemelding og Coaching på netop din profil.